Padel

I Gladsaxe Tennis og Padel Klub har vi en udendørs padelbane til rådighed, der kan bruges året rundt, når der ikke ligger vand og sne. 

Som medlem af klubben har du fri mulighed for at booke ledige tider – se mere under Banebooking.

Der kan lånes padelbat og bolde i klubhuset – det kræver dog du har adgang til klubhuset (brik bestilles via Sportion mod et depositum på 150 kr.)

Du kan spille padel i Gladsaxe Tennis og Padel klub, hvis du har et fuldt medlemskab (som giver ret til både at bruge tennis- og padelbaner), men vi har også et specielt medlemsskab til dig, der kun ønsker at spille padel og ikke ønsker at spille tennis. Se mere på Bliv medlem.  

Træning sommersæsonen 2024

Padeltræning sommersæsonen 2024  

 

Generelt om træningen

I 2024 fortsætter vi med at tilbyde træning en gang om ugen. I år kommer træningen til at foregå onsdage kl. 18-21 og som tidligere delt op i  3 hold:
  • Begyndere: 18 -19
    • Du har kun spillet lidt og har en grundlæggende forståelse af reglerne. Du er kun lige kommet i gang med at  bruge væggene og har svært ved at initiere dueller. Din spilkontrol og basis teknik skal udvikles.
  • Let øvede: 19 -20
    • Du spiller med en vis kontrol og begynder at bruge væggene mere effektivt. Du kan deltage i kampe med længere dueller, når du møder spillere på dit eget niveau.
  • Øvede: 20 – 21
    • Du er tryg ved at bruge væggene. Du har udviklet en taktisk forståelse for spillet og er i stand til at bruge forskellige padelslag i løbet af en kamp. Du er i stand til at følge med i tempoet i spillet.
For at opnå optimal træning for alle deltagere skal man sørge for at melde sig på det rigtige hold i forhold til ens niveau.
 
Træningen varetages i år primært af Morten Stokholm. Morten er selv bidt af padel, har spillet i mere end 5 år og går op i at bringe sin egen glæde for spillet videre til andre. Morten træner også padel i andre klubber, og derudover er han også fodboldtræner (tidligere bl.a.  i Gladsaxe Hero).
 
Tilmelding til træningen

I 2024 vil der være træning på onsdage fra 8. april til 13. oktober. Træningssæsonen vil være delt op i 3 perioder, hvor tilmelding/deltagelse vil være forskellige:

  • Forår: 12 uger fra 8. april til 30. juni
    • I forårsperioden tilmelder man sig fra starten af til deltagelse i 4 træningstimer. Prisen for deltagelse i 4 træningstimer vil være 300 kr, som opkræves ved tilmeldingen. Man kan for hvert niveau vælge mellem 3 forskellige sæt af datoer:
      1. 10. april, 1. maj, 22. maj og 12. juni
      2. 17. april, 8. maj, 29. maj og 19. juni
      3.  24. april, 15. maj, 4. juni og 26. juni
  • Sommer: 3 uger fra 1. juli til 21. juli
    • Der vil være tilmelding fra gang til gang, og tilmeldingen åbner 1 uge før selve træningen. Prisen for deltagelse vil være 75 kr. for en træningstime.
  • Efterår: 12 uger fra 22. juli til 11. oktober
    • Efterårsperioden afvikles lige som forårsperioden med tilmelding senest 2. juli til deltagelse i 4 trænings timer fordelt over perioden.

Selve tilmelding til padeltræningen foregår via Sportion.dk.

Generelt vil det ikke være tilladt at deltage i mere end 1 træning om ugen.

Kan man få en plads ved afbud?

Ja, det kan man. Til det formål er der oprettet 3 grupper i Sportion, og de hedder:

  • Padeltræning for begyndere – notifikation om afbud
  • Padeltræning for let øvede – notifikation om afbud
  • Padeltræning for øvede  – notifikation om afbud

Hvis du gerne vil informeres om afbud, så gå til Sportion.dk, og anmod om at komme med i gruppen, der passer til dit niveau. Du vil så modtage en besked, hvis et medlem melder afbud til en træning, og du kan så gå i sportion og tilmelde dig træningen (hvis ikke en anden har nået at gøre det før dig!)

Fælles padel spille aktiviteter

I GTK er både det at vi alle kan blive bedre til at spille, og at vi har det sjovt sammen på banerne vigtigt. En af aktiviteterne til at fremme det er  “fællesspil”. Her vil der være mulighed for at komme og møde andre medlemmer til et par sjove timer på padelbanen og så samtidig blive bedre til padel spillet. De fælles spille aktiviteter er for alle spillere fra let øvede og op. 

Padelbanen er derfor reserveret til fælles spille aktiviteter 2 gange om ugen:

  • Søndage 9 – 11
  • Torsdage 17 – 19

Der kan være op til 6 deltagere hver gang, og de aftaler selv ved starten, hvordan de vil spille i løbet af de 2 timer, så de får nogle gode oplevelser på banen under hensyntagen til niveauet hos de forskellige deltagere. Man kan eventuelt blive inspireret af de forslag, der er nævnt nedenfor.

Tilmelding

Der kræves tilmelding via Sportion fra gang til gang, og der åbnes for tilmelding en uge før. Der er 6 pladser hver gang, og bliver de optaget, kan man blive skrevet på venteliste. Melder en afbud, bliver den første på ventelisten automatisk tildelt en plads samtidigt med at vedkommende får en besked.

Forslag til spil

  • Udfordring
    • Til at begynde med starter 2 spillere på hver side af nettet; den ene side er “vindersiden” hvor der kun er 2 spillere knyttet til og den anden side er “udfordrersiden” med de resterende 4 spillere. Det gælder nu for 2 spillere fra udfordrersiden at vinde 3 bolde i træk, så de bliver vindere og kan indtage vindersiden. 
    • En spiller fra udfordrersiden sætter bolden i spil (skal være til at modtage af en fra vindersiden) og man spiller bolden færdig på normal vis. Vinder udfordrersiden sætter en af de 2 spillere på banen fra udfordresiden endnu en bold i gang, og kan de vinde denne bold 2 og en tredie bold, bliver de 2 spillere fra udfordrersiden vindere og indtager vindersiden, mens de 2 tidligere vindere kommer på holdet med de 2 andre tidligere udfordrere på udfordrersiden. Og så begyndes forfra.
    • Når de 2 spillere fra udfordrersiden taber bolden, så går spilleren der er årsagen til tabet ud, og så kommer i stedet en 3. spiller fra udfordrersiden ind, og denne 3. spiller giver bolden op. Taber udfordrersiden igen bolden, er det igen spilleren på udfordrersiden der forårsagede tabet, der går ud og 4. spiller på udfordrersiden kommer ind. Så hver gang der laves fejl på udfordrersiden skiftes ny spiller ind, og vinder de 2 spillere på udfordrersiden 3 bolde i træk, bliver de vindere og indtager vindersiden.
  • Del op i 2 hold, og så skiftes 2 spillere fra hvert hold til at spille 2 partier (en fra hvert hold server) mod hinanden indtil at alle kombinationer har spillet mod hinanden.
  • Del de 6 spillere op i 3 par. Spil de 3 mulige forskellige kampe – enten som 8 normale partier eller på skift 6 server til hver af de 4 spillere på banen (americano princip).

Arrangementer sommersæsonen 2024

For sommersæsonen 2024 er der indtil videre planlagt følgende arrangementer. Nærmere detaljer følger, når vi kommer tættere på. Tilmelding og evt. betaling  vil foregå via Sportion.

  • Standerhejsning
    • Sommersæsonen startes vanen tro med standerhejsning, som i år afholdes lørdag 27. april, se nærmere her.
  • Klubhus-forskønnelse lørdag 11. maj
    • I år er der fokus på køkken området.
  • “Tipsy”-tennis lørdag 1. juni
    • Kom til en masse sjove spil på padel- og tennisbanerne med start kl. 14. Spillere på alle niveauer kan være med. Og bagefter skal der grilles og hygges.
  • Padeltræf – lørdag 8 juni
    • Afvikles samme dag som morgenmadsturnering på tennisbanerne. Vi mødes først til lidt spisning. Bagefter spilles Americano for mix par: Små kampe bedst af 24 point på ca. 15 minutters varighed.
    • Padeltræffet vil være delt op i 2 træf – et træf om formiddagen for øvede (start med spisning 8.30 og spil 9-12) og et træf for let øvede og kampklare begyndere midt på dagen (start med spisning 11.30 og spil 12 – senest 16).
  • Der planlægges padel træningscamps hen over sommeren. Trænings camps’ene består af 3 timers intensiv træning fordelt på teknisk træning, taktisk træning samt turnering og match spil. Der kan deltage 4 spillere på hver camp, og camps’ene er planlagt som følger:
      • Lørdag 6. juli 9-12: Begyndere
      • Lørdag 6. juli 12.30-15.30: Let øvede
      • Søndag 7. juli 9-12: Øvede
      • Lørdag 24. august 14-17: Begyndere
      • Søndag 25. august 9-12: Let øvede
      • Søndag 25. august 12.30-15.30: Øvede
  • Vinsmagnings turnering 31. august 
      • Afvikles parallelt med vinsmagnings turnering på tennisbanerne og inden vinsmagnings arrangement om aftenen.
      • Der spilles doublekampe i runder; inden hver runde trækkes der lod om hvem man skal spille sammen med, og den der ved dagens slutning har vundet flest partier bliver dagens vinder!
  • Klubmesterskaber afvikles i perioden 2. – 21. september
    • Indledende kampe spilles frem til og med 17. september. Semifinaler spilles 18.-20. september og finalerne 21. september.
    • Rækker og de nærmere regler kan ses i dette dokument.
  • Når finalerne er spillet den 21. september er det bagefter tid for den årlige klubfest.

Padel notater

Links til padelregler

Se en PDF fra International Padel Federation HER
British Padel (Regler) HER