Padel
I Gladsaxe Tennis og Padel Klub har vi en udendørs padelbane til rådighed, der kan bruges året rundt, når der ikke ligger vand og sne.
Som medlem af klubben har du fri mulighed for at booke ledige tider – se mere under Banebooking.
Der kan lånes padelbat og bolde i klubhuset – det kræver dog du har adgang til klubhuset (brik bestilles via Sportion mod et depositum på 150 kr.)
Du kan spille padel i Gladsaxe Tennis og Padel klub, hvis du har et fuldt medlemskab (som giver ret til både at bruge tennis- og padelbaner), men vi har også et specielt medlemsskab til dig, der kun ønsker at spille padel og ikke ønsker at spille tennis. Se mere på Bliv medlem.
Padel træning sommeren 2026
Træning på hold
I 2026 fortsætter vi med at tilbyde padeltræning en gang om ugen. I år kommer træningen til at foregå onsdage kl. 17-20.
Træningen udbydes på 3 niveauer:
- Begyndere:
- Som Begynder har du prøvet spillet lidt og har en grundlæggende forståelse af reglerne. Du har svært ved at få bolden over nettet mere end 5 gange og har svært ved at initiere dueller. Du er kun lige kommet i gang med at bruge væggen og er ikke særlig tryg ved den. Din spilkontrol og basis teknik skal udvikles.
- Let øvede:
- Som Let Øvet spiller du med en vis kontrol og begynder at bruge væggen mere effektivt. Du kan deltage i kampe med længere dueller, hvor bolden passerer nettet mere end 5 gange. Du har mod til at blive ved nette og er begyndt af flugte bolden før den rammer jorden.
- Øvede:
- Som Øvet bruger du væggen effektivt og har en udviklet taktisk forståelse for spillet. Du er helt tryg ved nettet, hvor du flugter og har generelt styr på overheads. Du har fortsat udfordringer med uprovokerede fejl og valg af det rigtige slag.
I forårssæsonen og sommerperioden er træningen som tidligere delt op i hold, der hver gang får træninger af 1 times varighed.
- I forårssæsonen tilmelder man sig til et hold der får 4 træninger i løbet af foråret.
- I sommerperioden tilmelder man sig fra onsdag til onsdag.
I efterårssæsonen vil træningen være delt op på hold, der hver gang får træning i 1 1/2 time, og man tilmelder sig et hold, der får 3 træninger i løbet af efteråret.
For at opnå optimal træning for alle deltagere skal man sørge for at melde sig på det rigtige hold i forhold til ens niveau.
I 2026 vil der være træning på onsdage fra 8. april til 7. oktober. Træningssæsonen vil være delt op i 3 perioder, hvor tilmelding/deltagelse vil være forskellige:
- Forår: 12 uger fra 8. april til 24. juni
- I forårsperioden tilmelder man sig fra starten af til deltagelse i 4 træningstimer. Der er for hvert niveau 3 forskellige sæt af datoer – Begyndere starter kl. 17, Let Øvede kl. 18 og Øvede kl. 19.
- 8. april, 29. april, 20. maj og 10. juni
- 15. april, 6. maj, 27. maj og 17. juni
- 22. april, 13. maj, 3. juni og 24. juni
- I forårsperioden tilmelder man sig fra starten af til deltagelse i 4 træningstimer. Der er for hvert niveau 3 forskellige sæt af datoer – Begyndere starter kl. 17, Let Øvede kl. 18 og Øvede kl. 19.
- Sommer: 6 gange fra 1. juli til 5. august.
- Der vil være tilmelding fra gang til gang, og tilmeldingen åbner 1 uge før selve træningen. Samme starttid for de forskellige niveuar om i forårperioden.
- Efterår: 9 uger fra 12. august til 7. oktober
- Der udbydes 6 hold med følgende datoer – starttid kl. 17 eller 18.30:
- Øvede: Ø10 (19/8, 9/9 og 30/9) og Ø20 (26/8, 16/9 og 7/10)
- Let øvede: LØ10 (12/8, 2/9 og 23/9), LØ20 (19/8, 9/9 og 30/9) og LØ30 (26/8, 16/9 og 7/10)
- Begyndere: B10 (12/8, 2/9 og 23/9)
- Der udbydes 6 hold med følgende datoer – starttid kl. 17 eller 18.30:
Tilmelding foregår i Sportion.dk.
Forår og efterår vil det generelt ikke være tilladt at deltage i træning på mere end 1 hold.
Kan man få en plads ved afbud?
Ja, det kan man. Hvis du gerne vil informeres om afbud, så gå til Sportion.dk, og anmod om at komme med i den gruppe, der passer til dit niveau:
- Padeltræning for begyndere
- Padeltræning for let øvede
- Padeltræning for øvede
Du vil så modtage en besked, hvis et medlem melder afbud til en træning, og du kan så gå i sportion og tilmelde dig træningen (hvis ikke en anden har nået at gøre det før dig!)
Padel træningscamps
- Der planlægges padel træningscamps i 2 omgange i sommersæsonen. Trænings camps’ene består af 3 timers intensiv træning fordelt på teknisk træning, taktisk træning samt turnering og match spil. Der kan deltage 4 spillere på hver camp, og der planlægges med 3 camps (begyndere, let øvede og øvede) i hver runde. Camps’ene er planlagt som følger:
- Den første runde bliver i weekenden 9./10. maj (10. maj er back-up dag hvis dårligt vejr den 9.)
- Den anden runde bliver 15./16. august (16. august er back-up dag hvis dårligt vejr 15. august))
Padel ønsketræning
- Her er der mulighed for at give input til områder, I gerne vil have træning i. Ønsker til træningsområder samles sammen og derefter sættes nogle træningssessioner på 1 1/2 time op baseret på de indkomne ønsker, og man kan så tilmelde sig de udbudte træninger.
- Der planlægges med ønsketræning 1. september.
Fælles padel spille aktiviteter
I GTK er både det at vi alle kan blive bedre til at spille, og at vi har det sjovt sammen på banerne vigtigt. En af aktiviteterne til at fremme det er “fællesspil”. Her vil der være mulighed for at komme og møde andre medlemmer til et par sjove timer på padelbanen og så samtidig blive bedre til padel spillet. De fælles spille aktiviteter er for alle spillere fra let øvede og op.
Padelbanen er derfor reserveret til fælles spil aktiviteter 2 gange om måneden (gældende fra begyndelsen af august)
- 2 søndage i hver måned kl. 9 – 11
- 2 torsdage i hver måned kl. 17 – 19
Der kan være op til 8 deltagere hver gang, og de aftaler selv ved starten, hvordan de vil spille i løbet af de 2 timer, så de får nogle gode oplevelser på banen under hensyntagen til niveauet hos de forskellige deltagere. Man kan eventuelt blive inspireret af de forslag, der er nævnt nedenfor.
Tilmelding
Der kræves tilmelding via Sportion fra gang til gang, og der åbnes for tilmelding en uge før. Der er 6 pladser hver gang, og bliver de optaget, kan man blive skrevet på venteliste. Melder en afbud, bliver den første på ventelisten automatisk tildelt en plads samtidigt med at vedkommende får en besked.
Forslag til spil
- Udfordring
- Til at begynde med starter 2 spillere på hver side af nettet; den ene side er “vindersiden” hvor der kun er 2 spillere knyttet til og den anden side er “udfordrersiden” med de resterende 4 spillere. Det gælder nu for 2 spillere fra udfordrersiden at vinde 3 bolde i træk, så de bliver vindere og kan indtage vindersiden.
- En spiller fra udfordrersiden sætter bolden i spil (skal være til at modtage af en fra vindersiden) og man spiller bolden færdig på normal vis. Vinder udfordrersiden sætter en af de 2 spillere på banen fra udfordrersiden endnu en bold i gang, og kan de vinde denne bold 2 og en tredie bold, bliver de 2 spillere fra udfordrersiden vindere og indtager vindersiden, mens de 2 tidligere vindere kommer på holdet med de 2 andre tidligere udfordrere på udfordrersiden. Og så begyndes forfra.
- Når de 2 spillere fra udfordrersiden taber bolden, så går spilleren der er årsagen til tabet ud, og så kommer i stedet en 3. spiller fra udfordrersiden ind, og denne 3. spiller giver bolden op. Taber udfordrersiden igen bolden, er det igen spilleren på udfordrersiden der forårsagede tabet, der går ud og 4. spiller på udfordrersiden kommer ind. Så hver gang der laves fejl på udfordrersiden skiftes ny spiller ind, og vinder de 2 spillere på udfordrersiden 3 bolde i træk, bliver de vindere og indtager vindersiden.
- Del op i 2 hold, og så skiftes 2 spillere fra hvert hold til at spille 2 partier (en fra hvert hold server) mod hinanden indtil at alle kombinationer har spillet mod hinanden.
- Del de 8 spillere op i 4 par. Spil de 6 mulige forskellige kampe – enten som 8 normale partier eller på skift 6 server til hver af de 4 spillere på banen (americano princip)
Arrangementer sommeren 2026
For sommersæsonen 2026 er der indtil videre planlagt følgende arrangementer. Nærmere detaljer følger, når vi kommer tættere på. Tilmelding og evt. betaling vil foregå via Sportion.
- Klubhusforskønnelse søndag 19. april i tidsrummet 12-17. Man kommer og går, når det passer en. Der vil være pizza undervejs.
- Standerhejsning afholdes i år afholdes lørdag 25. april, med start kl. 10. I finder nærmere detaljer her.
- Padeltræf søndag 31. maj
- Vi mødes først til lidt spisning . Bagefter spilles Americano for mix par: Små kampe bedst af 24 point på ca. 15 minutters varighed.
- Padeltræffet vil være delt op i 2 træf – et træf om formiddagen for øvede (start med spil 9-11.45 og så efterfølgende spisning) og et træf for let øvede og kampklare begyndere midt på dagen (start med spisning 11.45 og spil ca. 12.15 – 15).
- “Tipsy”-tennis lørdag 20. juni
- Kom til en masse sjove spil på padel- og tennisbanerne med start kl. 14. Spillere på alle niveauer kan være med. Og bagefter skal der grilles og hygges
- Klubmesterskaber afvikles i september
- Efter finalerne er der klubfest lørdag 26. september.
Vintersæsonen
Vintersæsonen starter i slutningen af oktober og varer til slutningen af april, hvor årets standerhejsning finder sted..
Lidt om padelbanen om vinteren
Padelbanen er åben hele året rundt – kun når den er våd, dækket af sne og i perioder hvor det skifter mellem frost og tø kan banen ikke bruges.
Er der vand på banen så “svup” vandet op, så banen hurtigere bliver tør igen, og man ikke glider på den. Hvis ikke, der er en svupper ved padelbanen, så er der på tennisbanerne ved siden af.
Hvad foregår der på padelbanen i vinterperioden?
Padelbanen kan som sædvanlig bookes via Sportion.
Derudover fortsætter de fælles padel spille aktiviteter også hen over vinteren; dvs. søndage 9 – 11 og torsdage 17 – 19 er der mulighed for 8 padel spillere at mødes på padelbanen og få et par timers sjov med padelspil. Tilmelding foregår fra gang til gang via Sportion. Nærmere detaljer om fælles padel spille aktiviteter kan du se nedenfor.