Ungdom

Tennis og kammeratskab

Når du er medlem af Gladsaxe Tennis og Padel Klub (GTK), bliver du medlem af en forening, der vil en som menneske. Ikke bare som spiller, medlem eller kunde – men menneske. For i GTK er der plads til både at spille tennis og til at dyrke det sociale fællesskab vi er kendte for. Du er altid velkommen til at hænge ud i vores hyggelige klubhus før, efter og uden for træningerne. Det kunne ske at blive dit andet hjem hvor du møder børn i forskellige aldre – og tænk engang; de kunne gå hen og blive dine venner 😉 Medlemskabet koster kun 500kr for 12 måneder. Der skal nemlig være plads til alle, der har lyst til at være med!

Plads til udvikling

I GTK ser vi hele mennesket. Vores ungdomsafdeling er meget mere end en fantastisk forhånd og kamp om medaljer hver anden weekend. Du lærer at fejre og fejle, vinde og tabe i trygge rammer. Derigennem udvikler du dig, både som spiller og menneske.

I sæsonen 26/27 vil vi have som fokus at “serv” og “sammenhold” vægter lige højt. Vi har nemlig over de seneste år etableret et stærkt socialt fundament, hvor det er nemt at komme ind og være med, uanset niveau, køn og alder.

Træning

GTK tilbyder en række forskellige træningsaktiviteter for vores ungdomsspillere. Vi har fem forskellige træningshold. Spillerne er inddelt på hold ud fra en sammensætning af deres alder, fysik, niveau og især det sociale. Holdene er opkaldt efter den boldtype man spiller med på holdet, som også er den boldtype, der passer bedst til spillerne for at få mest glæde og succes ved spillet.

Tilmeld dig træning på sportion.dk

Når du er meldt ind i klubben, foregår tilmeldingen til træning, aktiviteter og arrangementer via sportion.dk

Holdenes opdeling

  • Rød bold  – Hold for børn fra ca. 6 -9 år.
  • Orange bold – Hold for børn fra ca. 9-12 år.
  • Grøn bold – Hold for børn ca. 12-16 år.
  • Gul bold – Hold for de mest øvede børn/unge i alderen 14-18 år.

Alle træninger i sommerhalvåret foregår udendørs på Gladsaxevej 200A.

Se holdene her

Hold à 1 times varighed koster 360kr
Hold à 1,5 times varighed koster 540kr

(Obs: Skal du have fripas og er i tvivl om hvordan, kontakt Cheftræner Tobias på traening@gkadsaxetennisklub.dk)

Når man er tilmeldt holdet, er man på det indtil efterårsferien, hvorefter man tilmelder sig på ny i vinterhalvåret.

Vi har to træningssæsoner

Tennissæsonen er nemlig inddelt i en sommersæson og en vintersæson. Sommersæsonen løber fra uge 18 til og med uge 41. Vintersæsonen løber fra uge 43 til uge 17. I skoleferierne vil træning være aflyst.

Som medlem får du et endnu bedre overblik over træning, stævner og alle vores sociale arrangementer på Sportion under “Tilmelding”.

Kontakt trænerteamet ved spørgsmål til træning på traening@gladsaxetennisklub.dk.

Arrangementer og turneringer 2026

I GTK satser vi på det sociale. Derfor kan du deltage i mange sociale arrangementer i løbet af sæsonen. Alle arrangementer og aktiviteter kan også løbende ses på sportion.dk eller på årshjulet i klubhuset.

Funky Freitag og Fællesspisning

Hver tredje måned har vi Funky Freitag. Formålet med Funky Freitag er, at ungdomsspillerne kan mødes og hygge sig OM og ikke MED tennis. Det holder vi for at skabe nogle stærkere relationer og venskaber på og uden for banen på tværs af køn og alder. Vi mødes til aktiviteter som bowling eller badminton – enten med eller uden spisning efter.

Andre måneder har vi fællesspisning, hvor vi enten henter pizza eller griller, og hygger i klubhuset.

Dags-camps for Rød og Orange bold

På vores dags-camps kan du bruge en halv dag sammen med dine tenniskammerater. Vi skal øve en masse tennis og alt der hører med. Dags-camps bliver somme tider arrangeret sammen med TiG-klubberne Bagsværd Tennisklub og AB Tennis. Det giver mulighed for at du kan møde andre tennisspillere fra de andre klubber fra lokalområdet. Det skaber venskaber på kryds og tværs af klubberne.

GTK Camp i uge 27

Sommercamp for klubbens egne spillere. Tilmelding er åben. Vi skal kort fortalt spille en masse tennis, og lave en masse andre sjove ting både på og uden for banen i det dejlige sommervejr.

Prisen er 1.300 kr for medlemmer og 1.600 kr for ikke-medlemmer.

Så hvis du elsker tennis, og hvis du elsker sommerferie, så skal du da være med til at spille tennis i netop sommerferien med en masse ligesindede!

TiG-Camp i uge 32

Camp for alle niveauer i AB Tennisklub ved Skovbrynet Station. For 6. år i træk afholder vi TiG-camp for alle interesserede juniormedlemmer fra hhv. Gladsaxe, Bagsværd og AB Tennis. Der er trænere fra alle klubber på campen.

Pris er 1.300 kr for medlemmer, og 1.600 kr for ikke-medlemmer.

Klubmesterskaber og andre turneringer

Som afrunding af sommersæsonen holder vi klubmesterskaber samtidigt med seniorspillerne. Vi spiller single- og/eller doublekampe mod hinanden på tværs af holdene, som vi i det daglige har masser med at gøre. Reglerne for afvikling af klubmesterskaberne kan findes her.

Både i sommer- og vintersæsonen er der mulighed for at tilmelde sig kampe med andre klubber gennem DGI og DTF og holdkampe hvor GTK dyster mod andre klubber.

Tenniscamp til Båstad

Hvert år tager trænerne en weekend til Båsted i Sverige med de ældste juniorer. Det bliver en hel weekend med masser af fed træning, sjov og spas. I 2026 tager vi afsted fra den 6.-8. november.

Årshjul

 Januar Søndag 15/1 kl. 12-14: Kamptræning i skumtennis

Februar

Søndag 1/2 kl. 9:30-12: Australian Open finale i klubhuset
Fredag 8/2 kl. 16:30-19:30: Funky Freitag — Fastelavn 🙂
Onsdag 18/2 kl. 14-17: Fysiske tests for holdkampspillere
Marts Fredag 20/3 kl. 16:30-19:30: Funky Freitag – Bowling og fællesspisening
April Søndag 12/4 kl. 11:30-15: Klubmesterskab i Skumtennis
Søndag 19/4 kl. 12-17: Klubhusforskønnelse
  Lørdag 25/4 kl. 10-12: Standerhejsning 
Mandag 27/4 kl 16:30-17: Forældremøde

Maj

 

Mandag 12/5 kl. 16:30-17:30: Forældremøde

Mandag 11/5 kl. 17:30-19: Pizzaaften

Juni

Fredag 12/6 kl. 17-20: Funky Freitag – SOMMERFEST – Tennis for børn og evt forældre og grill derefter.
   Uge 27: GTK-camp for klubbens egne spillere
   
 Juli Uge 28: Sommerferieaktiviteter for kommunens skolebørn
August Uger 32: TiG-camp for de 3 Gladsaxe-klubbers juniorspillere –  denne gang i AB
  Fredag 21/8 kl. 16:30-19:30: Funky Freitag (mini)Golf & Grillmad
  24/8 kl. 17-18: Forældremøde 

September

1.-26./9: Klubmesterskab for alle klubbens medlemmer i både single og double i selvstændige juniorrækker 😉

   

Oktober

Fredag 2/10 kl 16:30-19:30: Funky Freitag – Badminton
Onsdag 7/10: Juniorafslutning v/ kåring af Årets GTK’er og pizza
Onsdag 21/10: Fysiske tests for holdkampsspillere
November 6-8/11: Tenniscamp til Båstad i Sverige for de ældste juniorer
  Søndag 22/11 kl. 18-20: ATP Finals hygge i klubhuset
Søndag 29/11 kl. 12-14: Kamptræning i Skumtennis
December Fredag 11/12 kl. 11-15: Funky Freitag – Pakkeleg og julefilm🎄🎇✨🎄