Ekstraordinær generalforsamling 24. november 2024 kl. 19:00

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 24/11-2024

Den ekstraordinære generalforsamling finder sted på Gladsaxe Idrætsanlæg, mødelokale S, Gladsaxevej 200C, 2860 Søborg.

Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling hvor bestyrelsen  søger om godkendelse til at igangsætte et facilitetsprojekt indeholdende følgende elementer:

  • Etablering af ny overdækket terrasse og tagterrasse ved klubhuset
  • Udvidelse af bane 5 således at den kan benyttes som de øvrige baner
  • Etablering af automatisk vandingsanlæg på alle baner

Bestyrelsen vurderer, at disse forbedrede fysiske forhold vil understøtte den fortsatte udvikling af vores klub, til glæde og gavn for alle medlemmerne.

Dagsorden

  1. Velkomst v/formand Søren Illum
  2. Valg af dirigent
  3. Fremlæggelse af facilitetsønske og budget v/næstformand Michael Galouzis
    • Beslutning om at bemyndige bestyrelsen til at igangsætte projektet inden for det foreslåede budget
    • Beslutning om optagelse af rentefrit lån hos DIF/DGI på 175.000 kr.

Det er bestyrelsens opfattelse, at det samlede projekt kan gennemføres uden at det medfører behov for kontingentstigninger, og GTK har med den foreslåede låneoptagelse på 175.000 kr. likviditet til at gennemføre det foreslåede projekt.

Bilag:

  1. Projektbeskrivelse
  2. Budget

Den interesserede læser kan finde yderligere information vedrørende projektet her.

Tilmeld jer gerne i Sportion – det gør det nemmere for os ifm. mængder af kaffe/te og kage -, men det er ikke nødvendigt.