Klubmesterskaber 2022 - tilmelding, program og regler

Årets klubmesterskaber afvikles i perioden 10. – 24. september og kulminerer med finaler og efterfølgende klubfest lørdag den 24. september.

Der vil blive spillet i en række af kategorier på forskellige niveauer både i padel og tennis, og der vil også være kategorier for 60+ spillere. Alle kategorierne kan ses i Sportion

I alle kategorier vil der indledningsvist blive spillet i puljer så vidt muligt. På den måde får man flere kampe og man ryger ikke ud efter første runde. Enkelte kategorier kan dog blive nødsaget til at spille efter skema, hvis antallet af deltagere er for højt. 
Derudover, vil vi gøre vores bedste for at få kategorierne til at være så jævnbyrdige som muligt.
 
Vi ser frem til nogle spændende kampe.
 

Tilmelding

Tilmelding foregår via Sportion, og tilmeldingsfristen er 26. august kl. 23.59.

  • Man kan tilmelde sig op til 3 kategorier.
  • Man vil kunne angive op til 3 forhindringer i tekstfeltet ved tilmelding (dage/tidspunkter hvor man ikke kan spille).
    • I dagene hvor der spilles semifinaler (21.-23.) kan man højst have én forhindring.
    • På finaledagen d. 24., er det ikke muligt at angive en forhindring!
  • Tilmeldingen koster 50,- kroner pr. kategori pr. person
    • Ved tilmelding i en double- eller mix-række, så er det kun den ene part som skal tilmelde sig. Personen skal angive hvem ens makker er og man betaler for hele holdet (100,-)
  • Ved tilmelding skal man angive sit telefonnummer, samt makkerens hvis det er en double/mix kategori.
    • Angiver man ikke telefonnummer, er tilmeldingen ikke gyldig.

Hvis man gerne vil spille double/mix, men mangler en makker, er man velkommen til at skrive til KM-udvalget (klubmesterskaber@gladsaxetennisklub.dk). Vi vil derefter prøve at finde en passende makker til vedkommende.

Er man i tvivl om hvilken kategori man skal tilmelde sig, så kan man (for tennis) som tommelfingerregel følge nedenstående.

  • A-række: Blå/Violet
  • B-rækken: Grøn/Blå
  • C-rækken: Orange/Grøn

Man er selvfølgelig velkommen til at rykke et niveau op, hvis man gerne vil udfordres, men det er selvfølgelig sjovest for alle hvis puljerne er jævnbyrdige.

Program

Puljer, program på daglig basis og resultater er samlet her.

Detaljeret regelsæt

  • Der bliver spillet klubmesterskaber i perioden 10/9 til 24/9.
    I hverdagene bliver der spillet i tidsrummet 16 – 22. I weekenderne mellem kl. 9 – 20. Tidsrummet kan blive udvidet hvis det bliver nødvendigt.
  • Finalerne bliver spillet lørdag d. 24/9.
  • KM-udvalget planlægger kampene og informere deltagerne om spilletidspunkt.
  • Man kan tilmelde sig op til 3 kategorier.
  • I 60+ kategorierne skal man have fyldt 60 år inden udgangen af 2022.
  • Der er et tilmeldingsgebyr pr. spiller på 50 kr. for hver kategori.
  • Man har lov til at angive op til 3 forhindringer (dage hvor man ikke kan spille). Er man tilmeldt flere kategorier kan det dog ske, at man ikke kan tage højde for alle forhindringer.
    • I dagene hvor der spilles semifinaler (21.-23.) kan man højest have én forhindring.
    • På finaledagen d. 24., er det ikke muligt at angive en forhindring!
  • Man har lov til at ændre i sine forhindringer til tilmeldingsfristen udløber d. 26/8 kl. 23.59.
  • KM-udvalget forbeholder sig retten til at kunne afvise tilmeldinger, hvis planlægning af kampene er umulig pga af for mange forhindringer.
  • Ved tilmelding skal man angive sit telefonnummer, samt makkerens, hvis det er en double/mix kategori.
    • Angiver man ikke et telefonnummer, er tilmeldingen ikke gyldig.
  • Der bliver udleveret bolde til alle kampe.
  • Tenniskampene bliver spillet bedst ud af 3 sæt, med tredje sæt værende en match tiebreak (til 10 point).
  • Padelkampene bliver spillet bedst ud af 3 fulde sæt.
  • Finaler og semifinaler, i både tennis og padel, vil blive spillet med bedst ud af 3 sæt, hvor 3. sæt er et normalt sæt.
  • KM-udvalget forbeholder sig retten til at ændre ovenstående kampform afhængig af omstændighederne.
  • KM-udvalget forbeholder sig retten til at slå kategorier sammen eller fjerne kategorier ved for få tilmeldinger.
  • Deltagerne er forpligtet til at møde 15 minutter før kampstart.
  • Ved forsinkelse kan man tabe kampen.
  • I tilfælde som ikke er dækket af ovenstående reglement, har KM-udvalget den endelige beslutning.