Klubmesterskaber 2022 - tilmelding og regler
Årets klubmesterskaber afvikles i perioden 10. – 24. september og kulminerer med finaler og efterfølgende klubfest lørdag den 24. september.
Der vil blive spillet i en række af kategorier på forskellige niveauer både i padel og tennis, og der vil også være kategorier for 60+ spillere. Alle kategorierne kan ses i Sportion.
Tilmelding
Tilmelding foregår via Sportion, og tilmeldingsfristen er 26. august kl. 23.59.
- Man kan tilmelde sig op til 3 kategorier.
- Man vil kunne angive op til 3 forhindringer i tekstfeltet ved tilmelding (dage/tidspunkter hvor man ikke kan spille).
- I dagene hvor der spilles semifinaler (21.-23.) kan man højst have én forhindring.
- På finaledagen d. 24., er det ikke muligt at angive en forhindring!
- Tilmeldingen koster 50,- kroner pr. kategori pr. person
- Ved tilmelding i en double- eller mix-række, så er det kun den ene part som skal tilmelde sig. Personen skal angive hvem ens makker er og man betaler for hele holdet (100,-)
- Ved tilmelding skal man angive sit telefonnummer, samt makkerens hvis det er en double/mix kategori.
- Angiver man ikke telefonnummer, er tilmeldingen ikke gyldig.
Hvis man gerne vil spille double/mix, men mangler en makker, er man velkommen til at skrive til KM-udvalget (klubmesterskaber@gladsaxetennisklub.dk). Vi vil derefter prøve at finde en passende makker til vedkommende.
Er man i tvivl om hvilken kategori man skal tilmelde sig, så kan man (for tennis) som tommelfingerregel følge nedenstående.
- A-række: Blå/Violet
- B-rækken: Grøn/Blå
- C-rækken: Orange/Grøn
Man er selvfølgelig velkommen til at rykke et niveau op, hvis man gerne vil udfordres, men det er selvfølgelig sjovest for alle hvis puljerne er jævnbyrdige.
Detaljeret regelsæt
- Der bliver spillet klubmesterskaber i perioden 10/9 til 24/9.
I hverdagene bliver der spillet i tidsrummet 16 – 22. I weekenderne mellem kl. 9 – 20. Tidsrummet kan blive udvidet hvis det bliver nødvendigt. - Finalerne bliver spillet lørdag d. 24/9.
- KM-udvalget planlægger kampene og informere deltagerne om spilletidspunkt.
- Man kan tilmelde sig op til 3 kategorier.
- I 60+ kategorierne skal man have fyldt 60 år inden udgangen af 2022.
- Der er et tilmeldingsgebyr pr. spiller på 50 kr. for hver kategori.
- Man har lov til at angive op til 3 forhindringer (dage hvor man ikke kan spille). Er man tilmeldt flere kategorier kan det dog ske, at man ikke kan tage højde for alle forhindringer.
- I dagene hvor der spilles semifinaler (21.-23.) kan man højest have én forhindring.
- På finaledagen d. 24., er det ikke muligt at angive en forhindring!
- Man har lov til at ændre i sine forhindringer til tilmeldingsfristen udløber d. 26/8 kl. 23.59.
- KM-udvalget forbeholder sig retten til at kunne afvise tilmeldinger, hvis planlægning af kampene er umulig pga af for mange forhindringer.
- Ved tilmelding skal man angive sit telefonnummer, samt makkerens, hvis det er en double/mix kategori.
- Angiver man ikke et telefonnummer, er tilmeldingen ikke gyldig.
- Der bliver udleveret bolde til alle kampe.
- Tenniskampene bliver spillet bedst ud af 3 sæt, med tredje sæt værende en match tiebreak (til 10 point).
- Padelkampene bliver spillet bedst ud af 3 fulde sæt.
- Finaler og semifinaler, i både tennis og padel, vil blive spillet med bedst ud af 3 sæt, hvor 3. sæt er et normalt sæt.
- KM-udvalget forbeholder sig retten til at ændre ovenstående kampform afhængig af omstændighederne.
- KM-udvalget forbeholder sig retten til at slå kategorier sammen eller fjerne kategorier ved for få tilmeldinger.
- Deltagerne er forpligtet til at møde 15 minutter før kampstart.
- Ved forsinkelse kan man tabe kampen.
- I tilfælde som ikke er dækket af ovenstående reglement, har KM-udvalget den endelige beslutning.