Seniortennis sommersæsonen 2025
Træning sommeren 2025
Et hurtigt overblik over de forskellige træningstider i 2025 finder du her.
Prisen for ovenstående træning er 540kr pr hold (undtagen lørdags begyndertræning). Holdene kører i forårssæsonen til og med uge 26. Herefter tilmelder man sig på ny til efterårssæsonen varende fra uge 33-41.
Træningen foregår på hold i forskellige niveauer – se beskrivelse nedenfor. Det er vigtigt man tilmelder sig et hold på det rigtige niveau, da træningerne er tilpasset de enkelte niveauer, og det vil være sjovest for alle. Er man i tvivl kan man kontakte cheftræner Tobias på traening@gladsaxetennisklub.dk.
Tilmeldingen til holdene foregår via Sportion. Bemærk, at man i første omgang kun kan tilmelde sig ét hold. Senere vil det være muligt at melde sig på et ekstra hold (i samme farve), hvis der er plads til det.
For forårssæsonen startede tilmelding 9. april – dato for start til efterårssæsonen offentliggøres senere.
Lørdags begyndertræning (for rødt og orange niveau) – året rundt
Hvis du endnu ikke er medlem af klubben kan du bare møde op den første gang, og blive introduceret til klubben af trænerne. Du er meget velkommen til at komme forbi uanset om du aldrig har spillet før, eller det bare er lang tid siden, og du godt vil stille og roligt i gang igen. Og har du ingen ketcher selv, låner du bare en i klubben.
Herefter skal man tilmelde sig træningen på Sportion for hver lørdag (året rundt som vejret tillader), man ønsker at deltage. På Sportion kan man også se hvad der bliver trænet de forskellige lørdage.
Deltagelse er gratis for medlemmer.
Niveauer
Rød (Begynder)
Du er ny eller forholdsvis ny i tennis og i gang med at lære spillets grundlæggende elementer. Du er ved at opbygge en fornemmelse for bold og ketsjer, og arbejder på at få mere stabilitet i dine slag. Når bolden kommer med høj fart eller skæve vinkler, kan det stadig være en udfordring at ramme den rent, men du er godt i gang med at udvikle din timing og bevægelse. Din evne til at læse spillet og positionere dig forbedres gradvist, og du er nysgerrig og motiveret for at lære mere.
Orange (Let Øvet)
Du har fået en god forståelse for grundslagene og kan holde gang i spillet i kortere sekvenser. Dine slag bliver mere stabile, og du arbejder på at forbedre præcision og timing. Du bevæger dig bedre rundt på banen og begynder at få styr på din balance og ketsjerkontrol – især når du spiller neutrale bolde. Du er ved at opbygge en base, som du kan udvikle dit spil videre fra.
Grøn (Motionist)
Du har opnået en bedre fornemmelse for spillets rytme og kan i højere grad forudsige boldens bane. Dine slag er mere sikre, og du begynder at spille med større kontrol og variation. Du arbejder fortsat med banedækning og positionering, men du kan i stigende grad spille længere dueller og deltage aktivt i opbygningen af point.
Blå (Øvet Motionist)
Du spiller med højere stabilitet og kan holde et godt niveau, især når modstanderen ikke presser dig for hårdt. Du er i stand til at tage initiativet i spillet og diktere rytmen i mange situationer. Du arbejder nu med at finpudse dine slag, især i forhold til at ændre tempo, dybde og retning. Du udvikler en større bevidsthed om slagvariation og er i gang med at udvide dit repertoire. I double er dit samarbejde med makkeren også blevet bedre og mere effektivt.
Violet (Rutineret)
Du har et velafrundet spil og føler dig komfortabel med de fleste slagtyper. Du kan med selvtillid variere både tempo, placering og dybde i dine slag og tager ofte bolden tidligt for at presse modstanderen. Du har en god spilforståelse og anvender aktivt split-step og bevægelse til at være i den rigtige position. I både single og double demonstrerer du spilintelligens, taktisk overblik og teknisk kunnen.
En mere detaljeret beskrivelse af niveauerne finder du her
Fælles spilleaktiviteter 2025
I GTK er både det at vi alle kan blive bedre til at spille, og at vi har det sjovt sammen på banerne vigtigt. Derfor har vi fælles spilleaktiviteter, hvor du har mulighed for at komme og møde klubbens andre medlemmer til en masse sjove timer på banerne og samtidig blive bedre til tennis spillet. De fælles spilleaktiviteter er for alle spillere fra let øvede (orange niveau) og op.
Mandags fællesspil.
Vi fortsætter med fællesspil mandage kl. 18.00-20.00 . Her bliver der spillet forskellige spil, hvor man får slået en masse slag. Lige nu regner vi med at følgende spil vil være på programmet:
- 50-50
- Udfordring
- Bjergbestigning
Den samlede spilletid deles typisk i 3-4 intervaller, og i hvert interval fordeles spillerne tilfældigt på banerne.
Tilmelding foregår fra gang til gang via Sportion.
Doubletræf
Her mødes spillere til en række små doublekampe. Der spilles i runder, og før hver runde trækkes der lod om hvem der skal være makkere. Som regel er der lidt hygge bagefter.
Følgende er planlagt for 2025:
- Lørdag 17. maj kl. 13-16
- Tennis Mix-double træf
- Lørdag 24. maj kl. 13-16
- Tennis Dame double træf
- Lørdag 31. maj kl. 13-16
- Tennis Herre double træf
Veteran-tennis
Veteran-tennis er meget ligesom de fælles spille aktiviteter en mulighed for at møde op på banerne, og få spillet noget tennis eller padel og hygget med klubbens andre “veteraner”. Der er som sådan ikke nogen begrænsninger for hvem der kan deltage, udover at man skulle kunne spille om formiddagen på hverdage, og niveaumæssigt passer med de andre deltagere.
Veteran-tennis foregår i GTK året rundt, såfremt der må spilles på banerne.
I sommersæsonen spilles der mandage kl. 10.00-12.00 og torsdage kl. 10.00-12.00 på padelbanen og nogle af tennisbanerne. Tilmelding via Sportion fra gang til gang.
Du kan skrive til Veteran_kontakt@gladsaxetennisklub.dk og høre nærmere om veteran-tennis i GTK.
Arrangementer 2025
I GTK holder vi løbende forskellige arrangementer. Tilmelding og evt. betaling til arrangementer sker igennem Sportion.
Følgende arrangementer er planlagt:
- Klubhus-forskønnelse søndag 6. april med start kl. 9.
- I fællesskab ryddes der op og pyntes i klubhus og omkring banerne. Der serveres pizza til frokost.
- Standerhejsning
- Sommersæsonen startes vanen tro med standerhejsning, som i år afholdes lørdag 26. april kl. 10-12. Både nuværende og eventuelle nye medlemmer er velkomne. Nærmere detaljer kan ses her.
- Morgenmads turnering lørdag 14. juni
- Vi mødes kl. 8.30 til fælles morgenmad, inden at vi går i gang med double kampe på tennisbanerne kl. 9. (Foregår parallelt med turnering på padelbanen, og morgenmad spises sammen).
- “Tipsy” tennis lørdag 21. juni
- Kom til en masse sjove spil på alle banerne (både padel- og tennisbaner) med start kl. 14. Spillere på alle niveauer kan være med. Og bagefter skal der grilles og hygges.
- Spil og grill lørdag 30. august
- Vi mødes på banerne (tennis såvel som padel, men 2 separate turneringer) kl. 14, og så spilles der til sidst på eftermiddagen. Derefter bliver grillen tændt, og vi spiser fælles ved klubhuset.
- Klubmesterskaber afvikles i september.
- Nærmere følger senere
- Når finalerne er spillet den 27. september er det bagefter tid for den årlige klubfest.
- I år bliver der arrangeret Tennis camp til Båstad i 2 weekender: 24.-26. oktober og 31. oktober – 2. november.
Turneringshold 2025 - under opdatering
I GTK har vi en række turneringshold, der spiller under DTF/Tennis Øst. Følgende senior hold er tilmeldt sommeren 2025. Information om kampene findes i tournament software, og har du adgang til det, kan du se stillingerne i de enkelte puljer (og kampprogram) ved at bruge linket fra puljenavnet.
Mixed hold:
- Senior Serie – Serie 6 – Pulje 1
- Kampe i hver runde:
- Motionist – Kategori 3 – Pulje 2
- Kampe i hver runde: 1 DD, 3 HD, 2 MD
- Motionist – Kategori 4 – Pulje 2
- Kampe i hver runde:
- Golden Age – Serie 1- Pulje 1
- Kampe i hver runde: 1 DD, 3 HD, 2 MD
- Veteran 50+ – 5. Division – Pulje 1
- Kampe i hver runde: 1 DS, 3 HS, 1 DD, 2 HD, 1 MD
- Veteran 40+ – 3. Division – Pulje 1
- Kampe i hver runde: 1 DS, 3 HS, 1 DD, 2 HD, 1 MD
Kønsneutrale hold:
- Senior Mix – Serie 1 – Pulje 1
- Kampe i hver runde: 4 S, 2 D
- Senior Mix – Serie 2 – Pulje 1
- Kampe i hver runde: 4 S, 2 D
Tennis aktiviteter vintersæsonen
Vintersæsonen starter efter efterårsferien i uge 42 og løber til standerhejsningen i slutningen af april.
Udendørs tennisaktiviteter
I vinterperioden kan vi bruge de 2 RedPlus baner: Bane 1 og bane 2. Dog ikke når de er våde, når sne ikke let kan fejes væk, og i perioder hvor det skifter mellem frost og tø.
Tennis fællesspil
Tennis fællesspil fortsætter i vinterhalvåret mandage 18-20; nu dog kun på bane 1 og 2. Tilmelding fra gang til gang via Sportion – flere detaljer kan ses længere nede på siden under sommersæsonen.
Lørdags begyndertræning
Også lørdags begyndertræningen kl 10-12 fortsætter hen over vinteren. Tilmelding fra gang til gang via Sportion. Her forløber træningen som den også har gjort i sommersæsonen.
Træning for ung senior
Hver søndag kl. 17-18 er der træning for begyndere og let øvede ung seniorer (18-25 år) . Tilmelding fra gang til gang via Sportion.
Cardio-Tennis
Husk tennisketcheren, tennisskoene og en flaske vand! Pulsen skal nemlig op på tennisbanen med sjove øvelser, der udfordrer konditionen på bedste vis. Øvelserne foregår alle på tennisbanen, og er primært øvelser med ketcher og/eller bold.
Cardio-Tennis foregår hver 2. søndag kl. 16-17 udendørs på bane 1 og 2. Det kræver tilmelding via Sportion fra gang til gang.
Indendørs tennis aktiviteter
SKUM-Tennis
Hver lørdag (undtagen i skolernes ferier) vil der være skumtennis for alle klubbens seniorspillere.
Skumtennis er en super sjov og nem måde at blive bedre til tennis, samt at holde formen ved lige over vinteren. Der spilles på badmintonbaner med lavt net og store skumtennisbolde. Det gør at man kan nå de fleste bolde, og slå “igennem” uden at bolden ryger langt ud af banen. Derfor bliver dueller også længere end man ellers er vant til fra “rigtig” tennis.
Al skumtennis for seniorer foregår i Bagsværd skoles boldhal, Bagsværd Hovedgade 62, og tilmelding er som sædvanlig via Sportion fra gang til gang.
- Lørdag kl. 13-14:30: Målrettet begyndere og let øvede – særligt med fokus på teknik og taktik
- Lørdag kl. 16-17:30: Målrettet mere rutinerede spillere – særligt fokus på højt tempo og taktik ift. pointspil.
Indendørs spil i Skinderskovshallen.
Hver lørdag 10-12 og søndag 12-14 i vinterperioden har klubben lejet en indendørs tennisbane i Skinderskovshallen. 2 gange (september og december/januar) kan man tilmelde sig (via Sportion) og få tildelt minimum 3 x 2 timer i løbet af de kommende måneder og dermed få sig et par gode timers spil sammen med 3 andre fra klubben.
Kontakt:
Spørgsmål om træning henvendes til traening@gladsaxetennisklub.dk